Forårstur i Nordsjælland

En camperpremiere

Dustercamp

Min bil er en Dacia Duster, varevogn med to forsæder og ellers god plads bagi. Da jeg købte den var det primært med det formål at kunne have alt mit kajakudstyr, mit vandreudstyr – og lidt af hvert ellers – med på tur. Den kan også trække en trailer, og så kan jeg have min havkajak på taget. Derudover er der plads, så jeg kan sove i den. Med lidt behændighed. Nogle få gange havde jeg rullet mit oppustelige liggeunderlag ud i lastrummet og snuppet en overnatning, hvis jeg enten var for fuld til at køre, eller det bare høvlede ned udenfor, så jeg ikke gad slå telt op. Men nu gik jeg all in. En gammel skummadras blev skåret til, så den passede præcis i varerummets længde, og med en blød topmadras ovenpå, lå jeg faktisk rigtig godt. Så røg det sædvanlige campingudstyr ind oveni plus lige lidt ekstra luksus – og så var det afsted.

Barndommens legeplads

Planen var at køre til Nordsjælland, hvor temperaturen så lidt mere tillokkende ud, og ikke mindst vinden var mildere stemt. Så første stræk gik fra Falster til Hundested tirsdag formiddag. En velkendt havneby, hvor mine bedsteforældre levede det meste af deres liv, og jeg selv har tilbragt de fleste af min barndoms somre. Men bortset fra at mormors hus stadig står, er intet, som det var dengang. Færgerne er for længst nedlagt, og stranden, hvor vi badede som børn, og hvorfra min bedstefar fiskede fra sin jolle, er blevet opslugt af havnens industri. Ligeledes cirkuspladsen, der hver år lagde grund til de besøgende cirkus og omrejsende tivoli. Fiskekutterne er forsvundet, og…ja, nu er der vist heller ikke mere at sukke over. For havnen er i dag alt det, den ikke var, da jeg var barn. Lækre cafeer og restauranter er skudt op, og en masse små butikker af den slags, hvor man egentlig ikke har brug for noget, men slet ikke kan lade være med at købe noget alligevel, fordi det bare er så lækkert.

Dyre P-pladser

Masser af p-pladser er der også kommet. Men de koster penge, og sådan er det nok, når man skal holde et aktivt og indbydende havnemiljø kørende. For mig betød det imidlertid nogo. Jeg havde besluttet at holde budgettet på et minimum, så jeg fortsatte til den gamle skanse lidt vest for byen, hvor man kvit og frit kunne parkere næsten helt ude ved vandet. Der var endda borde og bænke, så der indtog jeg en sen frokost, som i sin enkelhed bestod af en salatblanding fra brugsen og en hurtig kop instantkaffe kogt over gasbrænderen.

Et fint gensyn var det. Men det var ikke her, jeg skulle sove. I stedet kørte jeg videre østpå til det lille fiskerleje Lynæs, der i dag primært befolkes af sejlere og surfere. Sidstnævnte havde en fest i blæsten, mens sejlerne tilsyneladende stadig lå i hi. I hvert fald lå alle deres både på den p-plads, jeg havde tænkt mig at overnatte, så jeg startede atter motoren og trillede nogle få kilometer længere østpå til den lille havn i Sølager, hvor en trækfærge dagligt fragter folk til Kulhuse på Hornsherreds odde. Her fik jeg atter gang i min gasbrænder og snuppede en pastaret, som bare skulle koge i lidt vand. Jo, det fungerede skam fint, selvom jeg var i bil og ikke til fods.

Nordsjællands fedeste strand

Min første rigtige nat på Duster-camp forløb fint. Jeg lå godt og blødt på mine madrasser og havde det skønneste kig til stjernehimlen ud af bagruden. Lidt kort var pladsen, men det løste jeg ved at lægge mig diagonalt. Og så faldt jeg i søvn og sov lige til klokke fem næste morgen, hvor solen vækkede mig. Var lige ude og tisse og så tilbage i varmen under dynen – nu med et tørklæde bundet om knolden, så lyset ikke forstyrrede. Og sådan sov jeg videre til den var godt otte. Og så var der godt nok ved at være varmt i kabinen. Så op med døre og vinduer og frem med gasblusset, så jeg kunne få min morgenkaffe. Til stor opmærksomhed fra de mange hundeluftere, som også brugte p-pladsen.

Begejstret over min succesfulde overnatning fortsatte jeg med kurs mod Tisvildeleje. Trillede langsomt gennem noget af det smukkeste, kuperede og forårsgrønne landskab, jeg længe har set. Hvad man end synes om Nordsjællandsk velhaveridyl, så kan gamle, renoverede ejendomme, stråtag og hestefolde altså noget. Og bedst som jeg troede, jeg havde set det hele, ankom jeg til Tisvildeleje Strand, 23 grader og knaldblå himmel. Ja tak! Også til stor, gratis p-plads og toiletbygning, hvor det lykkedes mig at lave en form for kropsvask i håndvasken. Bagefter var det tid til sen morgenmad, havregrød på stranden og udsigt over det blå, blå hav. Jeg var vel nærmest lykkelig, da jeg lagde mig tilbage på tæppet med min krimi.

100 procent sommer

Planen var at køre videre til Hornbæk og Gilleleje. Men nu opstod en udfordring - for den højt skattede sol gjorde bilen til en bageovn, og jeg fandt hurtigt ud af, at der altså bare ikke er ret meget skygge under træer, som ikke har foldet bladene ud. Hornbæk blev derfor et hurtigt eventyr, og efter en middagslur i en skov, endte det med, at jeg sidst på dagen tog turen tilbage til Tisvildeleje og den lækre strand. På vejen fandt jeg en købmand med billige jordbær, skyr og en frisksmurt sandwich. Så gad jeg ikke lave aftensmad, men nød i stedet livet på stranden fra min plads på madrassen og med bagklappen åben. Jeg var absolut ikke den eneste, der havde fået den ide, og selvom jeg ikke snakkede med andre, føltes det som en ret fed fornemmelse at være en del af det camperliv, som blev udlevet på fire hjul denne magiske majaften.

Næste morgen blev en gentagelse af den forrige, bortset fra, at jeg nu også indtog min kaffe på stranden. Fik lidt mere sol på næsen, før jeg atter drog østpå. Gjorde et lille ophold i Rågeleje og fortsatte så til Gilleleje. En fantastisk havneby, der som en af de få stadig kan byde på aktive fiskekuttere. I det hele taget har byen et skønt havnemiljø med masser af madboder og ikke mindst et spændende bagland med små, krogede gader og gamle, velholdte fiskerhuse, der står skulder ved skulder og scorer tårnhøjt på idyl.

Hjem

Efter så meget rundtur, som en næsten nyopereret fod ville være med til, stod jeg så med samme udfordring som dagen før – det var kogende at opholde sig i bilen. Jeg cruisede lidt rundt i Gilleleje by, før jeg atter fandt min skyggefulde plet i skoven på vej mod Hornbæk. Det var midt på eftermiddagen, og egentlig havde jeg planlagt endnu en overnatning på hjul. Men efter en god time i skovens ro, kunne jeg godt mærke, hvad jeg trængte til. Jeg var fuldstændig fyldt op med indtryk, og nu da myldretiden var ved at klinge af, var der kun én ting, jeg havde lyst til: At komme hjem! Blæst eller ej.

Og ja, det stormede stadig på Falster, da jeg et par timere senere trillede ind foran huset. Men jeg havde egentlig også bare lyst til at sidde indenfor og google mit næste van-eventyr, så hvad betød det?